SAMARBEJDSPARTNERE

Netværkshuset

​GENTOFTE KOMMUNE

Netværkshuset i Gentofte har et velforankret og tæt samarbejde med Gentofte Kommune. De to parter varetager hver sin opgave i integrationsprocessen. Der kan, når det er hensigtsmæssigt aftales samarbejde om særlige opgaver.

Der holdes med jævne mellemrum møder mellem Netværkshuset og Gentofte Kommune med gensidig orientering om arbejdet på flygtninge-området.

Netværkshuset har 3 pladser i Gentofte Kommunes Integrationsråd.

Gentofte kommune yder Netværkshuset økonomisk støtte til administration, aktiviteter og lokaleudgifter i henhold til Lov om social Service § 18.

Netværkshuset

DRC DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

Netværksgruppen arbejder i overensstemmelse med Dansk Flygtningehjælps formål for frivilligt arbejde;

– at fremme flygtningenes integration i lokal-samfundet og skabe dialog, forståelse og tolerance mellem flygtningene og den øvrige befolkning.

Netværksgruppen og Dansk Flygtningehjælp har en samarbejdsaftale, der bl.a. indebærer :

– at arbejdet med flygtninge bygger på demokrati, gensidig respekt og ligeværd,

– at kendskab til flygtninges personlige forhold behandles fortroligt.

Netværksgruppen støttes af Dansk Flygtninge-hjælp, der yder konsulentbistand, uddannelse og formidling af information og erfaringer.

Netværksgruppens frivillige indbydes til at deltage i Dansk Flygtningehjælps møder, vedrørende det frivillige arbejde og den løbende diskussion om flygtningearbejdet.

Netværkshuset

FRIVILLIGCENTER & SELVHJÆLP GENTOFTE

Netværkshuset samarbejder med Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte i Hellerup.

Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte er et samlings-sted for frivillige og foreninger som arbejder for netværk mellem foreningerne og for at medvirke til nytænkning indenfor det frivillige område.​

Netværkshuset såvel som Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte har som mål at udvikle medborgerskab ved at styrke frivilligheden i foreningsliv gennem et godt, anerkendende samarbejde.

Netværkshuset

BLOSSOM PROJECT

Netværkshuset og non-profit organisationen Blossom, som blev stiftet i 2016, samarbejder om at styrke minoritetsetniske kvinders position i samfundet.​

Blossom Project er en organisation der hjælper udsatte kvinder i både USA og Danmark som har været ofre for menneskehandel, hjemløshed eller krig og forfølgelse i deres hjemland. Blossom Projects vision er en verden, hvor alle kvinder har mulighed for at realisere deres drømme og arbejder for at give udsatte kvinder troen og styrken til at foretage positive forandringer i deres liv.

Netværkshuset

BEDSTEFORÆLDRE FOR ASYL

Netværkshuset samarbejder med og stiller lokaler til rådighed for Bedsteforældre for Asyl som er en græsrodsbevægelse ​der blev etableret i 2007 og primært består af personer i bedsteforældregenerationen. Bedsteforældre for Asyl kæmper for bedre vilkår for asylansøgere.